To verdener

Foredrag/undervisningsforløb

Historien om Frank Bondo tager udgangspunkt i et ungt menneske der mistrives – Vejen fra at være ekstrem disciplineret bodybuilder, til kriminalitet/stoffer og til det liv som han lever i dag.

Jeg tilbyder foredrag til en bred målgruppe, hvor jeg fortæller om mit eget liv og det at være fanget mellem to verdener. Jeg fortæller om det at være fanget i en negativ social arv, uhensigtsmæssigt adfærdsmønster og det at træffe de forkerte valg. Jeg fortæller om en svær ungdomstid med at miste tillid og relationer, samt om det at blive marginaliseret fra det øvrige samfund. Jeg tager jer med ind i en ellers lukket verden og fortæller om hvordan det er at sidde i fængsel, det at miste drømme og håb. Men jeg fortæller også om hvilken hjælp og støtte jeg fik og hvordan jeg har arbejdet med mig selv for at finde vejen til det liv som jeg lever i dag ”Der er håb og der er altid en vej”.

Undervisningsforløbet er med afsæt i foredraget og tænkt ind i ungdomskulturen, hvor de unge mennesker for mulighed for at fordybe/spejle sig i mit liv. De vil i grupper komme til at arbejde med spørgsmål, der giver en fortolknings/perspektiveringsmulighed ind i temaer som skilsmisse – ”Nye familier”, teenageårene/alkohol, det kriminelle miljø/stoffer, drømme/håb, socialisering i et samfundsperspektiv, samt kultur/identitet – Gruppearbejdet fremlægges for de øvrige grupper.

Det er muligt, at booke foredrag unden undervisningsforløb. Foredrag med efterfølgende undervisningsforløb planlægges med fagpersonalet det respektive sted og kan justeres efter individuelle ønsker – Fagpersonalet indgår i undervisningsforløbet.

 

Kontakt for booking af foredrag
Mail: fb@frank-bondo.dk
Mobil: 40 32 44 66